TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Det er muligt at afholde væddeløb!

af | Nyheder

Det kan sagtens lade sig gøre at afholde travløb i Danmark uden at overtræde nogen af regeringens påbud/forbud, mener hesteejeren og opdrætteren Ole Wessing

Jeg er ikke ejer af mange heste, ej heller nyder jeg en større bevågenhed inden for hestesporten. Alligevel vil jeg give min holdning til kende på talerstolen.

Det kan sagtens lade sig gøre at afholde travløb i Danmark uden at overtræde nogen af regeringens påbud/forbud, angående arbejdspladser og sports arrangementer.

Så længe man overholder regeringens påbud/forbud med hensyn til afstand og renlighed i trænernes virksomhed/stald, er der intet problem.

Det samme er selvfølgelig gældende for amatørtrænerstaldene/forspændingsstaldene.

En kontrollant ved staldterrænets indkørsel, sørger for at uvedkommende bliver afvist.

Udendørs sportsarrangementer er tilladt og kørsel til og fra arbejdspladser er tilladt.
Det må man erkende at en travbane er, selv om mange betragter det som en fritidsfornøjelse, hvilket den i tillæg da også er.

 Evt. interview bør foretages på staldterrænet på afstand efter gældende påbud/regler så ingen kan få ondt nogen steder.

Det bliver jo sendt over det ganske land og der næsten med sikkerhed en eller flere der vil påtale eventuelle brud på sikkerheden.

At hesteejere og publikum, i en periode, må affinde sig med at blive hjemme og overvære hestene og løbene derfra, siger sig selv. Hjemmefra er der da også flere muligheder for at både se og spille på løbene.

Alle, der ikke er raske, skal blive væk.

Alle de af os, der er i risikogruppen, skal udvise ansvar og holde os væk, så vi ikke udsætter os selv for smitte og derved evt. indirekte skader sporten.

Der er ikke grund til at lukke ned bare for symbolværdiens skyld.
Vi skal ikke lukke travsporten ned på det grundlag.
Vi skal have gang i løbene igen.
For alle involveredes skyld og efter alle love og regler.

DET KAN LADE SIG GØRE.

Så til D.T.C. er der bare at sige: Se nu de muligheder, der er inden for de afstukne rammer, fremfor at være berøringsangst.
Vi har et problem, men det kan løses helt i overensstemmelse med alle regler og love.

En sidste ting til D.T.C. 

Husk der vil altid være modstandere og “hadere”, når der tages kontroversielle beslutninger.

M.v.h.

Ole Wessing