Hesteejer og opdrætter, Jeanne Holm Roskvist, Aarhus kommer i et indlæg til Talerstolen med sit syn på den meget omdebatterede Elliot-sag

Der er så meget kvinder ikke forstår!!!

Ovenstående er vist en gammel overskrift fra en reklame på TV omkring sport….

Lige i dette tilfælde, så kunne den godt passe på travsporten for mit vedkommende i forbindelse med den sag der bærer flest overskrifter for tiden, nemlig Elliot-sagen.

Jeg kunne godt tænke mig en nærmere forklaring på fortolkningen af løbsbestemmelsernes § 38.10.

Først, så vil jeg lige slå fast, at der kan ikke være uenighed om, at der er handlet i strid med Løbsbestemmelserne.

Hesten er behandlet med Tildren, og det er forbudt at benytte på heste under 4 år.
Den der har ansvaret for at det overholdes, er den ansvarlige for hesten, jf. løbsbestemmelsens § 38, jf. § 26, i dette tilfælde A-træneren.
Behandlingen sker i 2019 og her var Tildren anført på DTC’s karenstidsliste, B-listen, så der må skulle dømmes ud fra de regler, som var gældende på ’gerningstidspunktet’.

Tilbage til løbsbestemmelsens § 38.10.

Bestemmelsen siger, at der nedlægges startforbud på minimum 90 dage, hvis der er brud på DTC’s forbudsliste B.

Længere nede i bestemmelsen er der nærmere redegjort for hvordan startforbud nedlægges, hvornår det ophæves igen, og til sidst, at hvis der er særlige forhold, så kan der ske reduktion eller bortfald af startforbuddet.

I det her tilfælde, så er hesten behandlet 3. december 2019, som 3 års. Den bringes først til start igen 21. april 2020, ca. 4,5 måned efter behandlingen. Det er således ikke længere muligt at spore stoffet i hesten via en dopingprøve, da det for længst er ude af kroppen igen.

Dvs. man kan ikke få ophævet startforbuddet efter bestemmelsen, medmindre man vil benytte sidste led, som siger, at hvis der er særlige forhold der tilsiger det, så kan startforbuddet reduceres eller bortfalde helt.

Jeg er uforstående overfor hvorfor man ikke har brugt denne del af bestemmelsen i sagen.

Nu er jeg jo ikke dyrlæge, men der er vel ikke længere tale om at behandlingen forsat er præstationsfremmende efter 4,5 måned??

Der er selvfølgelig noget dyreetisk i dette og det er vigtigt at man ALTID har det for øje samt overholder reglerne.

Men i denne sag, går der så lang tid fra behandling til hesten starter, at det i min verden ikke er behandlingen tilbage i december, som er årsag til at hesten præsterer på væddeløbsbanen.
Jeg mener, at det er hesteejeren der er blevet straffet i denne sag i stedet for den ansvarlige for hesten.

Svaret fra SDK’s formand, som er fremlagt, er også noget tyndt.

Særligt henset til at der få måneder forinden i en lignende sag i Sverige blev dømt helt anderledes. (Bøde til ansvarlig træner)
Hvorfor er der ikke redegjort nærmere for fortolkningen af bestemmelsen og argumenteret for hvorfor der skal udelukkes i 180 dage?
Der må ligge noget korrespondance forud for svaret!

Hvorfor er det ikke fremlagt?

Til sidst, så synes jeg, det er sørgeligt, at sådan en sag kan få en mand til at opgive sporten, specielt med alle de oplevelser han har haft og (måske) kunne have fået.

Der vil altid være bump på vejen, men jeg troede trods alt, at der skulle mere til!!!

Med venlig hilsen

Jeanne Holm Roskvist