TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Der dømmes ikke ens i danske travløb

af | Nyheder

Jørn Sonne Hansen undrer sig over de forskelle der er i domme, der gives – eller ikke gives for drivning i løbene.

Jeg havde ellers besluttet mig for ikke at skrive flere synspunkter, men man har et standpunkt til man tager et nyt. 

Det er samme landsdommer, som har dømt på de aktuelle baner Bornholm, Falster og Lunden. 

På min bane, Bornholm er der den 7/5 2022 løb 1 hesten som bliver nummer to – her bliver kusken ikke dømt for drivning. 

Link til løb – klik her

Men i dagens løb 4 bliver kusk på den hest som bliver nummer to dømt for uregelmenteret drivning og 600 kr. i bøde, og kusken bliver ringet op landsdommeren og får besked på at han skal lave om på sin kørestil, begge kuske kører uden pisk, og har samme kørestil, synes jeg. 

Link til løb – klik her

Den 20/8 på Falster løb 6, – vinderen af løbet får 300 kr. i bøde for uskøndrivning, der står på løbsrapporten at kusken har drevet 10 til 12 gange i opløbet.

Link til løb – klik her

Den 26/8 på Lunden, hesten som bliver nummer to i løb 10, her bliver kusken dømt for uregelmenteret drivning 600 kr. i bøde. 

Link til løb – klik her

Hvad var forskellen på drivning på Falster contra den på Lunden?

Jeg ser de fleste væddeløb på de danske baner, og jeg synes ikke, at der bliver dømt ensartet. 

Nogle baner kan man på løbsrapporten se, hvor på banen at kusken har forbrudt sig.

Det burde noteres på alle løbsrapporter. 

Sportslige hilsner Jørn Sonne Hansen