TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Charlottenlund Travbane forfalder

af | Nyheder

Preben Poulsen, der tidligere har skrevet til Talerstolen om fremtiden for Charlottenlund Travbane, har igen været ved tasterne.

Tak til Morten Thanning Vendelø  indlæg.

Det ville dog være rart, hvis han mener travbanen kan komme tilbage til sin storhedstid, men jeg tvivler stærkt på det.

Tiden er en anden nu og den digitale verden har taget over og ændret meget, så det med  at komme ud på banen – det er for mange fortid.

En mindre og smart  bane  – måske ved Roskilde vil for mig være at foretrække.

Tænk sig hvis man også kunne holde hesteauktioner uden at man skal leje sig ind på et dyrt sted langt fra  banen.

Man kunne sikkert også holde meget andet uden at komme i karambolage med naboerne.

At se banen forfalde  er for mange et trist syn.

For nogle år siden inviterede jeg min arbejdsplads 120 personer. med til derby og de kommenterede alle på hvor sørgeligt det var med manglende rengøring på tribunen osv. osv. samt forfaldet  – især på de gamle bygninger.

Ingen af dem har siden haft lyst til at komme til derby igen, selv om jeg har prøvet flere gange.

En mindre og hyggelig bane uden for København ville jeg mene vil være det bedste for sporten og så ville der sikkert også være penge til personale og derbyvaser i fremtiden.

Lunden har førhen søgt om frivillige til at friske banen op inden et storløbsdag, men det gik også i sig selv igen.

Kun få mødte op.

Gentofte borgere er ikke dem der kommer mest til trav  – det er mere galopbanen de foretrækker.

Der er mange travsportsinteresseret i omegnskommunerne og selv opholder jeg mig i mit fritidshus i en af disse og vil få langt lettere ved at komme til Roskilde end Lunden.

Hestene må heller ikke stå på banen mere, så det er også et minus  – i hvert fald for mig og Skovbo det gider jeg ikke.

Det var rart, da man lige kunne smutte forbi og se til sin hest og køre en lille tur.

Håber alt det bedste for sporten, så nu må vi se.

Med venlig hilsen

Preben Poulsen