TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Beslutningen er taget

af | Nyheder

Generalforsamlingen i Det Danske Travselskab har valgt Åby-modellen fremfor Høje Taastrup, og den beslutning bør alle respektere, skriver Aage Hansen i dette indlæg til Talerstolen.

Beslutningen er taget. Nu skal der arbejdes.

Generalforsamlingen i Det Danske Travselskab har valgt Åby-modellen fremfor Høje Taastrup, og den beslutning bør alle respektere. Det er ikke ensbetydende med at være enig, men da der forestår et stort arbejde med at virkeliggøre visionerne, må der helst ikke komme flimmer på skærmen i forhold til Gentofte kommune og banens sponsorer.  

Bestyrelsen og formanden, Michael Juul, har udført et forbilledligt arbejde med de to modeller.

Et arbejde, som aftvinger stor respekt.

Så langt, så godt, men det videre arbejde, herunder kontakten til Gentofte kommune, bør ledes af en person, der går helhjertet ind for generalforsamlingens beslutning.

Derfor vil det være mest rigtigt, hvis Michael Juul trækker sig som formand og overlader formandsposten til Henrik Engberg Johannsen, som har været primus motor for det forslag, der blev vedtaget.

Eftersom Michael Juul på generalforsamlingen anbefalede flytningsforslaget, forventede jeg faktisk, at han ville meddele sin afgang som formand, da resultatet af afstemningen blev oplyst.

 Det skete ikke, men ifølge vedtægterne skal bestyrelsen konstituere sig med valg af formand og næstformand umiddelbart efter generalforsamlingen, og det foregår efter mine oplysninger på torsdag den 24. juni.

Aage Hansen