TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Åbent Brev til DTCs bestyrelse

af | 15. jun 2025 | Nyheder

Keld Gregersen fra Stutteri Disney undrer sig over beslutningen fra DTCs generalforsamling vedr. afstemningen af landsdækkende hesteejerforening.

Som medlem af Breeders & Owners Club har jeg med stor interesse fulgt udviklingen i foreningen fra at gå til at være en decideret opdrætterforening til at etablere en landsdækkende hesteejerforening.

Ifølge Breeders & Owners Clubs vedtægter (se. www.breedersclub.nu)  vil foreningen fremover arbejde for følgende:

  • At undgå en nedgang i antal heste på nationalt plan
  • At øge kvaliteten og stammerne af væddeløbsheste
  • At øge professionalismen i sporten
  • At medvirke til udvikling af trænings- og sportsfaciliteter i Danmark
  • At aktivt medvirke til sikring af hesteejernes og sportens økonomiske vilkår
  • At alle de til sporten tilknyttede mennesker og medarbejdere behandles ordentligt
  • At øge indflydelse på sportens politik og strategiudvikling
  • At sikre at foreningens arbejde baseres på viden, i åbenhed og på demokratisk vis

I dette åbent brev, håber jeg vi er enige om, at det er hesteejerne, der finansierer sporten.

Historisk har hesteejere været en del af DTC, men har ikke haft en plads i omkring 25 år. Pladsen er ledig.

Af den grund stiller jeg et åbent spørgsmål til DTCs samlede bestyrelse.

Hvorfor har man nedstemt en ny landsdækkende hesteejerforening?

Med venlig hilsen

Keld Gregersen