TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takter dominerer

af | Nyheder

Efter de tre første auktionsdage i Lexington har Jimmy Takter købt 23 heste for et samlet beløb af 1.74 millioner dollars – eller lidt over 10 millioner danske kroner.

JImmy Takter

JImmy Takter

Dampen er ved at gå ud af markedet i Lexington, og i forhold til samme dag i fjor dykkede gennemsnitsprisen med 3.4% til 33.061 dollars.

Dog skal det nævnes, at netop tredjedagen i fjor var helt fantastisk med en fremgang på 31,1% i forhold til samme dag i 2012.

Torsdag aften var Jimmy Takter den flittigske køber, idet han signerede 10 salgspapirer, og han har foreløbig sikret sig 23 åringer – travere/pacere til sin stald.

De har tilsammen kostet 1.74 millioner dollars, og det gør Jimmy Takter til den førende køber.

Det er også svensk på andenpladsen ved agenten Robert Lindström, der især var aktiv på auktionens første dag. Han har købt 6 åringer til et samlet beløb af 1.088.000 dollars.

Torsdagens dyreste Takter-køb var hoppen Andover Joy, som Jimmy Takter gav 87.000 dollars for.

Andover Joy er efter Andover Hall – Mallelujah v. Malabar Man. Moderen har tidligere født Religious (Muscles Yankee) 1.11.8 – 128.926 dollars, Blomkvist (Muscles Yankee) 1.10.7 – 103.168 dollars og Yankee Gospel (Muscles Yankee) 1.13.4 – 103.168 dollars.

Mallelujah er søster til millionæren Liberty Balamce (Balanced Image) 1.11.5 – 1 mio dollars.

Auktionen fortsætter i aften, lokal tid – link til auktionens website . klik her