TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takethem-søster fik hoppeføl

af | Nyheder

Hos Ole Bergh Thomsen, St Heddinge har Noir de Cherie født hoppeføl efter Hillustrious.

Hoppeføl efter Hillustrious – Noir de Cherie.

Noir de Cherie (Ganymede) har i D’Cherie samme moder som Kriteriumvinderen m.m. Takethem (From Above) 1.09.2 – 2.5 mio. DKK, der nu er avlshingst på Stutteri Shadow.

D’Cherie er også moder til de tre helsøskende, Osbourne 1.12.3 – 585.668 kr., Raleigh 1.12.9 – 396.622 kr., og Smaragd 1.12.7 – 225.417 kr., der alle har Great Challenger som fader.

Noir de Cherie, der har haft sin løbskarriere i Sverige, hvor den satte rekord 1.12.2 og tjente 1.3 mio. SEK, fik tre afkom inden Ole Bergh Thomsen i 2019 købte hende tilbage.

Noir de Cherie kommer da også ud af en hoppelinje, som Ole Bergh Thomsen har avlet på siden begyndelsen af 1970-erne.

Den startede med Ninette L (Gady Bird), der bl.a. blev moder til sejrshesten Ax (Nu Bangsbo) samt den fine hoppe Cherie Rose (Francis Senator), der var født i 1976 og satte rekord 1.17.8 og tjente 137.800 kr.

Det var særdeles fornemt på den tid.

Cherie Rose var også en vinder i avlen, hvor hun blev moder til bl.a.  Noblesse (Smokin Yankee) 1.14.0 – 1. 1 mi. SEK, der vandt Dansk Trav Kriterium samt til Rebellion (Another Miracle) 1.16.4 – 256.720 kr. der vandt Dansk Hoppe Derby.

Cherie Rose er også moder til D’Cherie (New Quick), der også var en fin væddeløber, der satte rekord 1.14.1 og tjente 264.034 kr.

Og så er vi fremme ved Noir de Cherie og hendes søskende.

Noir de Cherie, der altså netop har fået hoppeføl efter Muscle Hill-sønnen Hillustrious, går nu enten til Lavec Kronos eller til Broad Bahn.