TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takethem nummer to i Copenhagen Cup

af | Nyheder

Takethem med Steen Juul spurtede bedst af alle i opløbet i Boline Copenhagen Cup, men kunne ikke fange den førende svenske ekvipage, Cyber Lane med Johan Untersteiner.

Efter at have haft utur med såvel startspor og samt forløb under lere storløb inden for det seneste år, så flaskede alt sig for Danmarks bedste travhest, Takethem med Steen Juul i Copenhagen Cup.

Efter et løb i ryg på den førende favorit, Cyber Lane med Johan Untersteiner kom pladsen til angreb som på bestilling på opløbshjørnet, og lynsnart trak Steen Juul den 8-årige mørkebrune hingst ud i banen.

Takethem fandt et ekstra gear og den strøg den nu fremad mod mål, men der var for langt frem til Cyber Lane, der sejrede i 1.11.4a/2011 m foran Takethem  i 1.11.5 og sidste års Copenhagen Cup-vinder, Cruzado dela Noche i 1.11.7.

Der var 175.000 kroner i præmie til Takethem, der alene i denne sæson har tjent 462.252 kroner.

5-årige Cyber Lane, der i fjor vandt det svenske derby, fik 350.000 kroner for sejren og den samlede præmieindtjening i karrieren er nu på 5.736.832 kroner.

Løbets anden danske deltager, Tripolini VP med Jeppe Juel sluttede uplaceret i 1.12.2.