TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takethem havde halsbetændelse

af | Nyheder

Toptraveren Takethem underpræsterede i lørdag på Jägersro og nu har en undersøgelse afsløret af hesten har en meget alvorlig infektion i halsen.

-Takethem er helt sat til i halsen, så der var en god grund til hans svage indsats i lørdags på Jägersro, fortæller Steen Juul til travservice.

-Vi frygtede, at der var noget helt galt med hans hals og at en operation måske skulle være nødvendig, men efter en gennemgribende undersøgelse, hvor han bl.a. blev kørt med et kamera oppe i næsen og ned i halsen kunne dyrlægen konstatere, at Takethem var helt sat til, siger Steen Juul videre.

-Det er med stor sandsynlighed en virus, og det kan jo kun tiden ordne, men vi har alligevel sat ham i behandling for at det ikke skal udvikle sig mere og også for at forebygge.

-Når det skal være, er det godt at vi slipper for at skulle få foretaget en indgreb i halsen på ham.

– Det er svært at sige noget om, hvor lang tid det varer før han er klar igen. Det kan tage 14 dage – det kan også tage tre måneder. Vi må se, hvordan det går – det er jo kroppen selv, der først og fremmest skal restituere ham, siger Steen Juul.

Til gengæld slipper en anden af de gode heste i Steen Juuls stald ikke for en operation.

Det er Bali, der underpræsterede i søndags i Aalborg, og her viste en dyrlægeundersøgelse, at en halsoperation er nødvendig.

-Omkring operationen skal han stå stille i tre uger, men jeg vil tror, at han vil være startklar igen efter et par måneder, slutter Steen Juul.