TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takethem-føl til Stutteri Hancock

af | 30. apr 2021 | Nyheder

Sent torsdag aften fik Stutteri Hancock endnu et føl. Det var årets femte ud af seks, og resultatet blev et sort hoppeføl efter Takethem og No Sugar Please.

Hoppeføl efter Takethem – No Sugar Please

Takethem fik tidligere i maj sit første afkom, da Treasure Me K G også fik en hoppe. Den tredje og sidste hoppe i år, der skal fole med Takethem som far er Alice Skovsende, som er sat til cirka 1. juli.

Den amerikanskfødte No Sugar Please (Crazed) er en topafstammet hoppe, som har fået tre føl tidligere.

No Mercy (2015) er død, Federer (2017) er i træning hos Tyler Mifsud i Sverige og har tjent 38.000 SEK., mens Hangonsloopy (2019) er efter Dontpaytheferryman og ejes af Peter Rudbeck.  

No Sugar Pleases mormor er millionøsen Habit, som i sin tur er mor til avlshingstene Civil Action (bl.a. vinder af Peter Haughton Memorial og 8 mio. kr.) og Muscle Bound 2,1 mio. kr.  samt yderligere to millionærer i Civic Duty og Over Ruled. I nærmeste moderstamme findes også avlshingsten Habitat 9,6 mio. s.kr. samt hoppen Trapped, som jo er mor til kanonerne Marshland 5,6 mio. s.kr. og Traffic Jam 4,6 mio. s.kr.

No Sugar Pleases mor hed A Girl Named Sugar, og “sukkernavnene” fortsætter, idet Stutteri Hancock meddeler, at Takethem-afkommet skal hedde Keepthesugarcoming.