TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Takeabove indfriede forventningerne

af | Nyheder

Et af de lokale håb til Jydsk 4-årings Grand Henrik Lund-trænede Takeabove med Henrik Lønborg i sulkyen demonstrerede fin form, da den vandt fredagens 8. løb på Jydsk Væddeløbsbane.

Det blev spids og slut for Takeabove (From Above) med Henrik Lønborg, men den måtte strække på sig for at afvise So SLong Sugar med Bjarne Jeppesen i opløbet.

Takeabove sejrede med en halv længde i 1.18.2/2300 m.

– Takeabove fik ikke det løb han helst skal have, fortæller Henrik Lund. – Tempoet undervejs var for langsomt, og han er ikke den, der er specielt god i et speedopgør. Nu gik det alligevel, men Henrik Lønborg var godt klar over, at han skulle have kørt hurtigere undervejs.

– Takabove har taget løbet fint, og nu arbejder vi frem mod 4-Årsprøven, siger Henrik Lund

Henrik Lund startede også Tinghøj Shadow med Birger Jørgensen i sulkyen, men alt blev forkert for den.

– Tinghøj Shadow fik aldrig chancen og gik over mål med masser af kræfter i behold, så den start skal glemmes. Jeg tror fortsat, at haner topaktuel i sin klasse næste gang han starter, slutter Henrik Lund.