I eftermiddag kan der blive skrevet et nyt kapitel i dansk travsports historie, hvis Bandit bri8ck med Steen Juul vinder på Billund Trav. Så vil det være sejr nummer 21 i træk – og det er en dansk rekord.
Steen Juul har ledt efter den rigtige opgave for rekordløbet til Stald Pimax herlige svenskfødte 4-Ã¥ring, Bandit Brick. –  og han fandt det i Billund.
Et amerikaner-løb – startvogn over 1900 meter for heste, der max, har tjent 240.000 kroner.
Bandit Brick har tjent 233.500 kroner!
Kun Aros Line har tjent mere i feltet på ni heste, og det betyder, at Bandit Brick er havnet udvendigt bag startvognens vinger i første række.
Og det er vel egentlig ikke det værste, når det skal være.
Vinder Bandit Brick så?
Ja, det gør den.
Steen Juul sender ikke Bandit Brick til start uden at have den i orden, men selvfølgelig – det er levende dyr vi har med at gøre, sÃ¥…
Det er jo heller ikke fordi konkurrenterne er skræmmende.
Tilsammen har de otte heste vundet 9 sejre i år – Bandit Brick 12 sejre.
Hårdeste konkurrent er nok Rex Royal med Rene Kjær, der har vundet 3 sejre i 19 starter i år.
Løbsdagen i Billund er blevet kraftigt promoveret af Dansk Hestevæddeløb og forhåbentlig møder mange op på banen for at se rekordforsøget.
Det er jo en ret gammel rekord på 20 sejre, der står for fald.
Kandar med John Køhler satte rekorden i 1989. Den blev første gang tangeret i 1993 af Opus GT med Vibeke Laursen og Bandit Brick gjorde det ved sejren i Billund den 28. september,
Men i dansk travsport findes der flere heste, der har vundet mere end 21 sejre – pÃ¥ en sæson – men det vender vi tilbage til i en anden artikel.
Løbene i Billund indledes klokken 15.45 og der er nordisk spil
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her’