fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Enssnapshot 600x110px
  • Wishingstone 600x110px
  • Michaelturn 600x110px

Indlæg markeret med ‘Travbane’

-Giv dem chancen!

Den fynske folketingsmand, Erling Bonnesen (Venstre) vil gøre sit til at ingen væddeløbsbaner i Danmark skal lukke. Det sagde han efter et besøg på Fyens Væddeløbsbane søndag eftermiddag.

-Jeg har kun være på væddeløbsbanen et par gange tidligere, men kommer bestemt gerne igen, siger Erling Bonnesen til travservice.dk efter sit besøg på Fyens Væddeløbsbane søndag eftermiddag,

Erling Bonnesen  i selskab med Fyens Væddeløbsbanes formand Jørn Borch,

Erling Bonnesen i selskab med Fyens Væddeløbsbanes formand Jørn Borch,

– Jeg var inviteret af banens formand, Jørn Borch og benyttede lejligheden til at gå rundt på tilskuerpladserne og i staldene, hvor jeg havde lejlighed til at tale med mange af de øvrige gæster til løbene.

-Hestevæddeløbssporten henvender sig jo til hele familien. ung som gammel – og det var herligt at se de unge mennesker køre med de små ponyer, ligesom jeg blev imponeret af de rigtige travheste.

Baggrunden for Erling Bonnessens besøg var at vise politikeren hvad trav- og galopsorten har at byde på.

-Det er en særdeles kedelig situation, som dansk hestevæddeløb er havnet i og efter min opfattelse udelukkende fordi, der er blevet brugt nogle forkerte regneark.

– Hvis der bliver lukket væddeløbsbaner vil det koste mange arbejdspladser, og det har vi i samfundet ikke råd til at der bliver, siger Erling Bonnesen videre

Der var stort besøg på Fyens Væddeløbsbane søndag eftermiddag

Der var stort besøg på Fyens Væddeløbsbane søndag eftermiddag

-En velfungerende hestevæddeløbssport vil bidrage positivt til samfundets udvikling, men samtidig er der jo også et eksportemne i de dygtige travheste, der kan sælges til udlandet.

-Efter min opfattelse skal væddeløbssporten nu have et par år til at finde en forretningsplan, der er bæredygtig for fremtiden, og i mellemtiden skal vi finde en mellemfinansiering for sporten, siger Erling Bonnesen.

-Jeg tror, at nogle andre tal i regnearket end dem, der blev brugt i fjor ved udarbejdelsen af Idrætsforliget vil retmæssigt vise, at der er en stor samfundsgevinst ved at lade hestevæddeløbssporten udvikle sig i stedet for det, der nu er på vej til at ske.

-Derfor vil jeg sige til mine kolleger på Christiansborg om dansk trav- og galopsport: Giv dem chancen!

Travbane i korruptionsskandale

Denne tirsdag måtte valget for en gang skyld vige pladsen som hovedhistorie  på TV-stationerne for en korruptionsskandale, der bl.a. har spor til travbanen ved Nykøbing Falster.nykftrav

IT-firmaet Atea er involveret i skandalen, der efter Politiets opfattelse er foregået i forbindelse med leverancer til Region Sjælland.

Tidligt tirsdag morgen blev flere personer rundt om på Sjælland anholdt – bl.a. en person ansat ved Region Sjælland, der skulle have interesse for travsport og som skulle have udvirket, at NFT-banen havde modtaget et sponsorat på 100.000 kroner + moms.

Atea og et andet IT-firma skulle desuden have stillet en konto med 1 million til rådighed for de anholdte, der skulle have brugt en del af pengene på rejser til bl.a. Dubai.

– Det er begrænset, hvad vi endnu kender til sagen, siger Erling Clausen, der er formand for Nykøbing F Travbane – Car Center Racetrack.

– Men jeg kan fortælle så meget, at vi siden 2003  har haft et godt sponsorsamarbejde med Atea. – først under navnet Topnordic og derefter som Atea.

– Så sent som for 14 dage siden fik vi en bekræftelse på, at Atea også i 2015 ville være sponsor for Harald Lunds Mindeløbet og i lighed med tidligere år er beløbet 100.000 kroner plus moms, siger Erling Clausen.

– Som nævnt har Atea haft dette sponsorat siden 2003, og for dette beløb får de udover et fast skilt på banen og det at løbet er det største travløb på Sjælland, også 20 billetter til bespisning af medarbejdere og gæster etc.

– For mig at se har Atea hidtil været meget tilfredse med dette sponsorat, og derfor kom det som en stor overraskelse for mig,  at de i dag har trukket deres tilsagn om 2015-sponsoratet tilbage, men det kan de vel ikke, vel?, slutter Erling Clausen.