fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Enssnapshot 600x110px
  • Michaelturn 600x110px
  • Wishingstone 600x110px

Indlæg markeret med ‘bookmaker’

Spil til Grand National Steeplechase

For første gang bliver det i eftermiddag muligt at spille fra Danmark til et af verdens mest kendte hestevæddeløb, det engelske Grand National Steeplechase.

Mere end 50.000 tilskuere vil være på Aintree-banen i eftermiddag

Det er Danske Spils Oddset, der for første gang udbyder spil på de 40 deltagere i det traditionsrige løb, hvis historie går helt tilbage til 1839.

I gamle dage blev løbet hvert år transmitteret af Danmarks Radio og da TV2 startede – også i deres regi, men i dette århundrede har det ikke været vist på danske TV-skærme.

I eftermiddag bliver det muligt at følge løbet på i hvert fald internettet hos Oddset.

DanToto kan ikke tilbyde toto-spil på løbet, idet der er 40 heste til start og så meget er systemet ikke gearet til at kunne klare. Og

Som altid er Grand National Steeplechase det farverigt skue.det er først i år, det er blevet tilladt at spille til fast-odds i Danmark,.

Over 50.000 tilskuere er på plads på Aintree-banen, hvor hovedløbet er kulminationen på et tre dages meeting, der startede i torsdags.

Grand National Steeplechase rides klokken 18.15, dansk tid og som altid skal hestene gennemføre en distance på 6.907 meter og undervejs passerer 30 forhindringer, der er op til 1.57 meter høje.

Deltagerne har gennem tidligere løb kvalificeret sig til at kunne start i Grand National Steeplechase, hvor vinderen belønnes med en halv million engelske pund – eller 4.3 millioner danske kroner.

På Oddset er der en favoritgruppe på fem heste, der alle står til 10 gange pengene i skrivende stund.

Blandt disse er 3 Anibale Fly med Barry Geraghty nok det mest sikre spil, men der findes selvfølgelig andre muligheder, og hvorfor ikke satse på, at det for første gang i løbets historie bliver en kvinde, der rider vinderen!

Der er tre kvindelige jockeys til start, Bryony Frost på Milansbar til 20 gange pengene, Rachael Blackmore på Alpha des Obeaux  til 30 gange pengene samt Katie Walsh, der i 2012 blev nummer tre –  hun rider i år Baie des Iles til 13 gange pengene, der således er en af favoritterne.

Dansk Hestevæddeløbs samarbejdspartner, Bet25.dk har ikke odds til Grand National, men det har til gengæld Unibet.

Den nye fremtid er over os

Nu er Unibet på banen med spil på heste ligesom Oddset hos Danske Spil tilbyder fast odds på heste og greyhoundløb.

Med liberaliseringen af spil på heste er der blevet åbnet op for en helt ny verden.

Den nye lov, som Folketinget vedtog i fjor, åbner nemlig mulighed for at udbyde Fast Odds spil – ellers skal vi kalde det Bookmaker-odds – på det danske spillemarked.

Det betyder f.eks. at det i dag er muligt at spille på udfaldet af bl.a. Prix d’Amerique på Vincennes den 28. januar.

De odds man kan få i dag er forventelige større end på løbsdagen, men til gengæld er der også den mulighed, at hesten ikke kommer til start – eller at den formmæssigt er dårligere end på dette aktuelle tidspunkt.

Foreløbig er det tilsyneladende kun Unibet, der har taget hestespillet til sig, og hos Unibet kan man i dag spille til fire udenlandske baner ligesom man har en række ante-post odds – altså odds til løb på en senere dato.

Bet25.dk, der er Dansk Hestevæddeløbs nye samarbejdspartner har et link på sin forside, der hedder hestevæddeløb, men denne side er endnu ikke opdateret med hestespil.

DanToto og Danske Spil udbød allerede på årets første dag bookmaker-odds på sydafrikanske, irske og engelske galopløb samt til engelske greyhound-løb på Oddset, og vil gøre det fremadrettet.

Odds til internationale hestevæddeløb forventes af blive udbudt i slutningen af ugen.