fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Wishingstone 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px
  • Michaelturn 600x110px

Indlæg markeret med ‘Aarhus Væddeløbsbane’

Stor weekend i Aarhus

Der er lagt op til en travl weekend på Jydsk Væddeløbsbane, hvor årets største galopløb, Jydsk Derby rides i eftermiddag og søndag eftermiddag er der kvalifikationsløb til Jydsk 4-årings Grand Prix.

Brogaarden Jydsk Derby – eller som løbet generelt bliver omtalt i galopkredse – Jyllandsløbet – er  Jydsk Væddeløbsbanes ældste løb.

Ja, det er faktisk ældre end væddeløbsbanen selv, idet det første gang blev redet i 1921!

Væddeløbsbanen blev først etableret i 1924 – løbet er dog ikke blevet afviklet hvert eneste år, og derfor er det i år den 93. udgave af Jyllandsløbet – undskyld Jydsk Derby, der rides.jydsk-derby-2016

Tidligere lå løbet fast 2. Pinsedag, men for at give hestene bedre mulighed for at få løbserfaring blev det flyttet til midten af juni, samtidig med at Dansk Derby på Klampenborg også holdt flyttedag fra den sidste søndag i juni til den første søndag i august.

Blot otte heste kommer til start i Jydsk Derby, og de skal kæmpe om en samlet præmiesum på 305.000 kroner.

Og det har ikke været nogen helt billig fornøjelse at få sin hest startmeldt til løbet.

Det har nemlig i alt kostet 11.200 kroner!

Bent Olsen – Danmarks førende galoptræner – har vundet løbet seks gange, og han har en gd chance for at vinde sejr nummer syv i eftermiddag, idet han sadler tre af feltets otte heste.

Olsens bedste vinderchance er Cabanac med Jacob Johansen, der ejes af Lone Kaj.Nielsen.

Bedste lokale chance 7 King Charles med Nicolaj Stott, og trænes af Torben Christensen. King Charles blev nyligt præsenteret flot i en stor artikel i Jyllands-Posten.

Baneprogrammet til lørdagens løb kan downloades på dette link – klik her

Søndag eftermiddag gælder det kvalifikationsløbene til Jydsk 4-årings Grand Prix – det vender vi tilbage til i morgen, men allerede nu kan du downloade baneprogrammet – klik her