Jimmi Ehlers startede to heste på Eskilstuna søndag, og var meget tæt på at have vundet med dem begge.
Danske Jimmi Ehlers, der driver stald ved Lindesberg-banen og pt har 22 heste på sin træningsliste, vandt og var nummer to søndag på Eskilstuna.
Sejren kom i hus med 6-årige Garri Westwood (Quite Easy), der i øvrigt er opdrættet af en anden dansker, Anders Wester – Garri Westwood sejrede i 1.17.8a/2140 m og fik 10.000 SEK for sejren.
Forinden havde Jimmi Ehlers været tæt på at vinde med Danois Simoni, som han sendte til spids med 550 meter tilbage.
Ind i opløbet så det ud til at Danois Simoni skulle holde hele vejen hjem, men der kom angreb bagfra.
Tre heste kæmpede om sejren – udvendigt viste Boycott (Maharajah) for Tom Johansson sig bedst og sejrede i 1.16.4a/2140 m foran Danois Simoni, der var slået med hoved og hals, også i 1.16.4 – det gav 5.000 SEK i præmie.