TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tæt opløbskamp i det italienske derby

af | Nyheder

Fire heste gik samtidigt over stregen i søndagens italienske derby på Capannelle-banen – og det tog flere minutter før indløbsrækkefølgen blev annonceret.

Da feltet i Derby Italiano gik ind i opløbet så det ud til at Ôrjan Kihlström var på vej til at vinde med Alessandro Gocciadoro-trænede Bubble Effe, men nu kom angrebene.

Gocciadoro kom med favoritten Bepi Bi (Donato Hanover), Santo Mollo meldte sig med Barelli-trænede Blackflash Bar (Oropuro Bar) og helt udvendigt dukkede Roberto Vecchione op med Bleff Dipa (Mister J P).

Bleff Dipa havde bedst fart på af kvartetten og vandt foran Blackfast Bar, Bepi Bi og Bubble Effe – alle i 1.13.5a/2100 m.

Bleff Dipa er ejet af præsidenten for det franske centralforbund Jean Pierre Barjon, og det er ikke helt tilfældigt han ejer Bleff Dipa, idet den er efter hans egen svenskregistrerede hingst, Mister J P.

Der var 354.200 Euro i førstepræmie til Bleff Dipa, der var en storoutsider til odds 67,38.

Bleff Dipa – arkivfoto Gerard Forni