I søndagens Jydsk 2-årings Grand Prix på Jydsk Væddeløbsbane Dontpaytheferryman den helt store favorit til sejren, men den udfordres af en septet af jævnaldrende.
Hidtil har ingen været i nærheden af at kunne true Peter Rudbecks seneste stjerneskud, Dontpaytheferryman (Cantab Hall), og alt andet end en ny sejr til ”Færgemanden” med Birger Jørgensen i sulkyen på søndag vil være en meget stor overraskelse.
Fire starter er hidtil resulteteret i fire sikre sejre – senest i derbyweekenden, hvor Dontpaytheferryman sejrede i fornemme 1.15.6a/2000 m uden at være kørt i bund.
Banerekorden for 2-årige hingste på Jydsk Væddeløbsbane er på 1.16.9a/1800 m og er sat tilbage i 2011 af Santana Ås.
Mon ikke den får et tryk på søndag?
Startlisten ser således ud:
1 Dumbo (Wishing Stone) – Steen Juul
2 Diamond Is Rough (Wishing Stone) – Morten Friis
3 Diamant Østervang (Wishing Stone) – Pauli Andersen
4 Darth Vader SM (Leonardo Grif)- Knud Mønster
5 Destiny (Explosive Matter) – Michael Lønborg
6 Darwin Ice (Blue Mac Lad) – Bent Svendsen
7 Dontpaytheferryman (Cantab Hall) – Birger Jørgensen
8 Damien Shadow (Quite Easy) – Henrik Lønborg
Den samlede præmiesum er på 250.000 kroner.
I Consolation, hvor der køres om 50.000 kroner i samlet præmiesum, kommer der ni heste til start.