TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Syv danske systemer ramte V75

af | Nyheder

Lørdagens V75-pulje var ekstra stor, idet der var overført en jackpotpulje, og det kom danske spillere til at nyde godt af.

Inden sidste afdeling i V75-spillet på Färjestad var der ikke lagt op til en pæn udbetaling for 7 rigtige.

Værdien efter 6 afdeling var blot på 5.129 kroner, og da favoritten Four Guys Dream med Stefan Persson gled til spids på opløbshjørnet og ned gennem opløbet så ud til at skulle tage stikket hjem, var der blot udsigt til en V75-gevinst på 7.081 kroner.

Men ude i banen sluttede Nero Maximus med Conrad Lugauer meget stærkt af, og den fangede akkurat favoritten på stregen.

Nero Maximus med Conrad Lugauer vinder sidste afdeling.
Foto Kanal 75

Nero Maximus var blot afkrydset på 3% og dens sejr betød at gevinsten for 7 rigtige blev så pæn som 94.279 kroner, 6 rigtige gav 440 kroner, mens der var 48 kroner 5 rigtige.

Der var syv danske systemer, der ramte 7 rigtige – de fire var spillet hos DanToto – de tre hos Derby25 og de vandt alle gevinster på den gode side af 100.000 kroner