TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sweden Cup: Forrygende afslutning af Emoji

af | 25. maj 2024 | Nyheder

Startspor 7 var ingen lykke for Emoji med Flemming Jensen, og det var tempoet undervejs i finalen heller ikke, men efter en stærk afslutning i 1.06.8/250 nåede Emoji fjerdepladsen.

7 Emoji besætter fjerdepladsen i finalen i Sweden Cup.

En fjerdeplads til 60.000 SEK, og en mulespids fra at være nummer tre!

Det blev resultatet i finalen i Sweden Cup for Emoji og Flemming Jensen, der bestemt ikke fik den allerbedste rejse.

Afgørende for en toto-plads blev nok en episode på sidste langside, hvor Björn Goop bag Diamond Truppo kørte ud foran Emoji.

Over mål var Emoji en mulespids bag Diamond Truppo.

Ingen hest i finalen løb hurtigere de sidste 250 meter end Emoji – 1.06.8 siger den officielle tidtagning – og løbet skulle blot have været et par meter længere – så kunne Plads-spillerne havde hævet gevinst på Emoji.

Nu blev til fjerdepladsen i samme tid som Diamond Truppo på tredjepladsen – 1.09.6a/1640 m.

Finalen vandtes af Daniel Redén-trænede Missle Hill (Muscle Hill) med Ôrjan Kihlström med en længde foran Always Ek med Alessandro Gocciadoro, der havde ført undervejs – begge fik noteret 1.09.5. – Gio Cash med Dion Tesselaar var også med i opløbskampen, men galoperede kort før mål og blev diskvalificeret.

Dion Tesselaar fik 6.000 SEK for sin drivning i opløbet, men der vanker også en udelukkelse, som skal fastsættes af Svensk Travsport.

Der var 600.000 SEK i førstepræmie til 9-årige Missle Hill.

Startlisten Sweden Cup finale 2024