TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sveriges svar på Axel

af | Nyheder

Herhjemme har vi Axel, der er storfavorit til derbyet – i Sverige har de Readly Express.

Mens Axel (Love You) er storfavorit til sejren i Dansk Trav Derby om en god måned, så er Readly Express (Ready Cash) det til sejren i Svenskt Trav Derby i september.

Vor derby-favorit er ubesejret i år, mens  Readly Express måtte indkassere et nederlag i sin sæsondebut, men i aftes viste den på ny sin store styrke, da den vandt Fyreårings Testen med 300.000 kroner i førstepræmie på Eskilstuna i ny svensk rekord 1.12.1a/2640 m.

Det er Readly Express - og så de andre! Foto Kanal 75

Det er Readly Express – og så de andre! Foto Kanal 75

Readly Express med Jorma Kontio i sulkyen udklasserede sine konkurrenter af hvilke Pacific Broline med Bjørn Goop var bedst på andenpladsen i 1.12.5.

-Der var kræfter i behold over mål, og Readly Express er vel ikke på mere end 90-95% af sin formåen på nuværende tidspunkt, sagde en glad træner Timo Nurmis efter sejren.

Ikke underligt, at Nurmis også fremhæver Readly Express som den bedste hest han nogensinde har trænet.