Det lykkedes kun for 2 spillere at løse V5-kombinationen på Billund Trav onsdag eftermiddag. Det var hhv, en svensk og en norsk spiller, der hver kunne hæve 154.909 kroner.
Favoritterne havde det svært på Billund Trav onsdag eftermiddag og inden for V5-rammen var der blot en enkelt favoritbetonet-sejr, nemlig Shesa Vixi (Dream Vacation) med Knud Mønster, der endog bkot var tredjefavorit ,til odds 3,59.
Allerede fra start fik mange V5-spillerne slået benene væk under dem, da Christian Lindhardt sejrede med Anne Bork (Great Challenger) – en helsøster til Tano Bork.
– Hun bliver ogsÃ¥ god hende her, siger Christian Lindhardt om Anne Bork, der sejrede let i 1.17.6/2000 m til odds 8,84.
Det var en endnu større overraskelse, at Martin Hansen kunne vinde 2. afdeling med Vivaldi B (The Liquidator) i 1.16.1/2020 m i hård kamp med Bea Dollar med Morten Juul. Vinderodds 11.24.
Det var 4., sejr i 8 starter til Vivaldi B, der var tilbage igen efter en tre måneders løbspause.
Efter Shesa Vixi havde vundet for Knud Mønster i 3. afdeling var værdien nu 5.089 kroner.
I 4. afdeling kom en ny overraskelse i form af Tail Lights (From Above) med Henrik Lønborg –  det bragte V5-værdien op pÃ¥ 12.780 kroner inden sidste afdeling.
Her var Tinkelbell med Kasper K Andersen storfavorit, og alle 25 kuponer havde Tinkelbell afkrydset, så gevinsten for 5 rigtige  ville holde sig på 12.780 kroner, hvis den vandt.
Det gjorde den så ikke.
For første gang i denne sæson kunne Tarantino (ENS Snapshot) med Søren Johansson skære målstregen først – fire længder foran favoritten.
Og dermed kunne en svensker og en nordmand glæde sig over en gevinst til hver på 154.909 kroner.