TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svenske stortrænere på flyttefod

af | Nyheder

To af svensk travsports største trænere har i denne uge meddelt at de flytter hjemmebane.

Først ude med en flyttemeddelelse var Jörgen Westholm, der i 29 år har været tilknyttet Romme Trav.

Westholm har gennem flere år været utilfreds med den måde banen drives på, og derfor har han nu valgta at flytte sin licens til hovedstadsbanen, Solvalla.

Westholm har 119 heste på sin træningsliste og har i år foreløbig indkørt 7.3 millioner SEK.

I fjor havde han sin hidtil bedste sæson med 20.3 mio. SEK i indkørte præmier.

For et par dage siden kom så meddelelsen om, at Robert Bergh vil hjem til Bergsåker.

Robert Bergh slog sit navn fast som en af svensk travsports førende trænere med base i Bergsåker i det nordlige Sverige.

For syv år siden valgte han at flytte tit licens til Åby, men bevarede fortsat træningsmuligheder på sin gård ved Bergsåker.

-Men det er svært at have heste to steder, siger Robert Bergh, og nu har han besluttet sig til at flytte licensen tilbage til Bergsåker.

Robert Bergh har 110 heste på sin træningsliste. I år har de foreløbig tjent 7.1 mio. SEK – i fjor indkørte stalden 33.9 mio. SEK.

Det er dog ikke rekord.

I 2019 vandt Robert Bergh-stalden 34,5 mio. SEK