TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svenske Jiggy Jog kåret som Årets Traver i USA

af | 24. feb 2025 | Nyheder

For første gang nogensinde er en svenskfødt hest kåret som Årets Traver i USA – i nat hædredes hoppen Jiggy Jog.

Jiggy Jog – her med Åke Svanstedt i sulkyen. Foto: Lisa Photo

Jiggy Jog (Walner) har haft hele sin løbskarriere i USA, hvor den nu 6-årige hoppe gennem hele løbskarrieren har været en tophest.

I 2024 startede Jiggy Jog, trænet af Åke Svanstedt og kørt af Dexter Dunn, seks gange og vandt hver gang inden en skade satte hende ud af spillet og betød, at hun nu skal være følhoppe.

Jiggy Jog vandt alene i 2024 929.188 dollars – og omregnet til svenske kroner er hun alle tiders mest vindende svenske hoppe med en indtjening på 30.252.926 SEK.

Jiggy Jog vandt titlen Årets Traver i kamp med 2-åringen Maryland.

Årets Hest i amerikansk sulkysport blev hoppen Twin B Joe Fresh, der trænes af Chris Ryder, der gik ubesejret gennem sæsonen i 10 starter.

Twin B Joe Fresh blev naturligvis også kåret som Årets Pacer og det er første gang to hopper har domineret den årlige amerikanske kåring.