I eftermiddagens løb på Fyens Væddeløbsbane er Jägersro-træneren Conrad Lugauer på besøg med to heste – og de har begge topchancer.
Conrad Lugauer, der er født i Bayern, har siden 2004 været træner i Sverige med tilknytning til Jägersro-banen og har gennem årene markeret sig stærkt i svensk travsport.
Conrad Lugauer har bl.a. vundet Olympiatravet med Copper Beech og er også manden bag talentet Campo Bahia.
Conrad Lugauer kører i år med et meget fin sejrsprocent, idet han har vundet 31 sejre i 116 starter – det giver en sejrsprocent på flotte 27.
Stalden fungerer også fint med 57 sejre i 251 starter – pt har Conrad Lugauer 86 heste i træning – to af dem starter han på Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag.
På sin Twitter-konto oplyser Conrad Lugauer altid om mulighederne for sine startheste, og til eftermiddagens løb lægger han ikke skjul på, at han regner med at have gode chancer med begge heste.
6 Oliver P Hill i 4. løb er blevet mere stabil, skriver Lugauer og selv om han ikke kender konkurrenterne så regner han med at have en god vinderchance.
Oliver P Hill vandt sidst den var ude på sprinterdistancen – som det er i eftermiddag, men den skal nok forbedre sin rekord på 1.14.3 for at kunne blande sig i afgørelsen.
7 Wolf Ofwallstreet i 5. løb har Conrad Lugauer blot startet en gang, og da vandt parret på sprint i ny rekord 1.12.5a/1640 m
I eftermiddag er der 2640 m auto og blandt konkurrenterne er 5 Encore Cloc, der vandt en meget besnærende sejr i sin første start for Steen Juul.
Lugauer tror på vinderchance, men helt åbenlys er vinderchance ikke!
I 2. løb, der er forbeholdt 3-åringer, er der gensyn med Gordon Dahl-trænede Borups Viking med Birger Jørgensen, der ikke har startet siden Copenhagen Cup-dagen, hvor den sluttede uplaceret.
Det viste sig at hesten havde én alvorlig halsbetændelse, så den præstation skal man se bort fra.
Her burde Borups Viking omsider kunne tage sin første sejr!
Mere sejrsvant er Billi Time med Flemming Jensen, der starter i 8. løb.
Foreløbig er det blevet til 23 sejre i 38 starter!
Rene Kjær fortæller om sit syn på chancerne i Kjærs Corner på Derby25 – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her