TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk tophest vandt på Vincennes

af | Nyheder

Milliondollarrhyme med Eric Raffin fik angrebsplads i rette tid og kunne vinde Quintet-løb lørdag eftermiddag på Vincennes.

Fredrik B. Larsson havde overladt linerne bag Milliondollarrhyme (Ready Cash) til Eric Raffin i dagens Quintetløb, Prix du Lanquedoc på Vincennes og det var ingen dårlig disposition.

Ganske vist sad parret lukket inde da feltet rundede opløbssvinget, men 100 meter fra mål fik Raffin angrebsplads, og så sprintede Milliondollarrhyme det bedste den kunne og vandt i 1.13.4a/2100 m foran Ce Bello Romain med Anthony Barrier, også i 1.13.4, mens Dreambreaker med Jean Michel Bazire blev nummer tre i 1.13.5.

Der var 31.500 Euro i førstepræmie til Milliondollarrhyme.

Milliondollarrhyme er formeldt til et løb over 2700 meter den 23. november på Vincennes, og her er den godt inde med 455.347 Euro i startpræmiesum – løbet er for heste op til 460.000 Euro.