Den svenske avis, Sydsvenskan mente i dag at vide, at Kulturminister Bertel Haarder har skiftet mening, og vil overgive totalisatorspillet til hestevæddeløbssporten. – Det er dog nok for tidligt at glæde sig over.
Det er et drømmescenarium for dansk trav og galopsport som avisen skriver om, men ifølge en mail som Dansk Hestevæddeløbs direktør Henrik Friis søndag aften rundsendt etil en række organisationer og foreninger inden for trav – og galopsporten er der desværre ikke hold i den påstand, den svenske avis fremsætter.
Henrik Friis skriver bl.a.
I en artikel/blog i svenske Expressen fremgår det at sporten skal overtage spilleselskab. Dette er ikke korrekt.
Faktum er, at vi er blevet inviteret til et møde med Kulturministeren, hvor han vil lytte til vores synspunkter samt genoverveje den tidligere beslutning omkring et nej til vores forretningsplan.
Dette er positivt, men en decideret overdragelse er slet ikke drøftet.
Svensk travsport har sendt brev til Kulturministeren, hvor de støtter vores synspunkter og tilkendegiver, at dette er realiserbar og ønskeligt.
Det er dog ikke i Expressen, men i Sydsvenskan, som nyheden blev bragt, og den kan du læse på dette link – klik her