TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk dominans i USA

af | 6. aug 2022 | Nyheder

Hambletonian-dagen på The Meadowlands kan blive domineret af svenske trænere og kuske – og så har en dansk traver også en kæmpe vinderchance.

En historisk regel om, at The Hambletonian Stakes skal afvikles i dagslys betyder, at vi her i Europa har lettere adgang til at følge hele løbsdagen med millionløbet The Hambletonian som clou.

The Hambletonian har alle dage haft stor betydning for udviklingen af traveravlen – løbet er det største en 3-årig traver kan vinde i USA – og er det en hingst, som det næste altid har været, så betyder det en ret sikker fremtid i avlen og ofte syndikeret til millionbeløb.

Amerikansk travsport er baseret på en hurtig omsætning – de største løb er for 2- og 3-årige travere, og efter 3-årsæsonen skal der nye varer på hylderne.

Enten går hestene i avlen eller også sælges mange af dem til Europa.

Inden for de sidste 30-35 år har svenske trænere og kuske markeret sig mere og mere i amerikansk travsport – siden 1985 er 12 vindere blevet vundet af enten svenske eller norske trænere!

Heraf er de seks Hambo-sejre vundet siden 2000.

Hambletonian-dagen indledes klokken 18.00 og du kan følge løbsdagen ved at streame – enten via din konto hos Derby25 eller DanToto – eller ved at gå ind på The Meadowlands hjemmeside og følge dette link – klik her

Hos Derby25 findes et program til dagen, der er udarbejdet af ATG og derfor ligner de vente programmer – hos DanToto kan man downloade det amerikanske baneprogram.

Det kan være lidt vanskeligt at tyde, men giver man sig tid, vil man kunne finde et væld af oplysninger om de enkelte heste.

Men husk at i de amerikanske programmer er det sidste løbsdag, der står øverst!

Her er lidt tips til aftenens travløb:

3. løb – hoppeløb – kl. 18.52

Atlanta. Lisa Photo

Her er Hambletonianvinderen 2018, 1 Atlanta (Chapter Seven) med Yannick Gingras storfavorit – hun kommer fra sejr i 1.08.4 – 2 Bella Bellini (Bar Hopping) med Dexter Dunn, der i fjor vandt Hambletonian Oaks, er hårdeste udfordrer.

4. løb – Hambletonian Consolation – kl. 19.16

Åke Svanstedt kan afgøre dette løb – han kører selv 1 Justice (Chapter Seven), der kun var slået med fire længder fra Rebuff i kvalifikationen til Hambletonian, men måske kan hans anden starter, 9 Villain (Muscle Hill) med Dexter Dunn, der ikke startet siden den 1. juli, skabe en overraskelse! 3 Testing Testing (Walner) med Todd McCarthy er også langt fremme.

5. løb – Peter Haughton Memorial – kl. 17.39

Kilmister. Foto Lisa Photo

Et af verdens største løb for 2-åringer – samlet præmiesum 337.000 dollars. 1 Kilmister (Chapter Seven), der trænes af Marcus Melander og køres af Brian Sears er ubesejret i tre starter og ligner vinderen. Staldkammeraten 8 Oh Well (Muscle Hill) som køres af Tim Tetrick har vundet to ud af tre starter og er den hurtigste i feltet med 1.10.3. Ôrjan Kihlström får her sin første køretur på dagen med Marcus Melander-trænede Upstaged (Muscle Hill), der vandt sin debut, og senest var nummer to til Kilmister, slået med 2.5 længder.

6. løb – Oaks Consolation – kl. 20.05

Et Ã¥bent løb med 12 heste til start – dvs. nummer 11 og 12 starter i anden række. 2 Money Queen (Chapter Seven) med Yannick Gingras /Domenico Cecere har ikke starter I tre uger, men har vist stor fart – senest i 1.09.2 pÃ¥ en andenplads bag Theresnolimit. Her kører Kasper Foget Per Engblom-trænede 4 Missy Trix (Trixton), men det ser svært ud.

11. løb – hurtigklassen – kl. 22.16

Amigo Volo – Lisa Photo

Igen et løb med 12 heste. 2 Amigo Volo (Father Patrick) med Dexter Dunn/Nifty Normann er en tophest og vinder. Bemærk – den har ikke startet på milebanen Meadowlands i de seneste starter – senest på 1000 meter-banen Harrahs Chester, hvor den vandt i 1.10.1 Ôrjan Kihlström kører her 11 Incommunicado (Chapter Seven) fra Åke Svanstedts stald – en mindre chance

12. løb – Hambletonian Oaks – kl. 20.48

Warrawee-Xenia. Lisa Photo

Canadiske 3 Warrawee Xenia (Walner) med Bob McClure /Mark Steacy vandt en sikker sejr i sin kvalifikation og kan vinde i kamp med den anden kval-vinder 5 Venerable (Walner) med David Miller/Nifty Normann. Ôrjan Kihlström kører her Nancy Takters 6 Selfie Queen (Muscle Hill), der senest har haft Jimmy Takter i sulkyen. Kan overraske.

13. løb – Jim Doherty Memorial – kl. 23.26

Mambacita. Lisa Photo

Storløb for 2-årige hopper. 6 Mambacita (Tactical Landing) med David Miller/Tony Alagna har blot tabt en enkelt start og er hurtigst med 1.11.1.Ôrjan Kihlström skal køre 3 In Italian (Chapter Seven) fra Ton Burke, og den kan sagtens være med. Ellers 1 Una Madonna (Tactical Landing) med Joe Bongiorno/Tony Alagna og 4 My Anna’s Dream (Father Patrick) med Tim Tetrick/Nancy Takter.

14. løb – John Cashman Memorial – kl. 23.59

Ecurie D. Lisa Photo

Her mødes den absolutte amerikanske hurtigklasse og danske 5 Ecurie D (Infinitif) med Åke Svanstedt er en af løbets favoritter. Den ville have været kæmpefavorit, hvis den ikke var blevet slået i sidste start til en tredjeplads. Det var italienske 4 Alrajah One (Maharajah) med Dexter Dunn/Åke Svanstedt, der sluttede forrygende af til sejr ved den lejlighed og har siden fulgt op med endnu en sejr. 6 Lovebythemasses (Muscle Mass) med Tim Tetrick/Jeff Cullipher nåede også forbi Ecurie D. Dermed er der lagt op til revanche for Ecurie D!

15. løb – The Hambletonian – kl. 00.35

Rebuff med Tim Tetrick er storfavorit i årets Hambletonian. Lisa Photo

1 Rebuff (Muscle Hill) med Tim Tetrick/Lucas Wallin er blevet manageret målbevidst frem til Hambletonian og har vundet sine tre starter i år på besnærende vis. Hans hårdeste konkurrenter er nok feltets to hopper, 2 Joviality S (Chapter Seven) med Brian Sears/Marcus Melander og 5 Jiggy Jog S (Walner) Dexter Dunn. Kihlström kan måske overraske med 7 Temporal Hanover (Walner), der trænes af Marcus Melander.

Hambletonian-pokalen. Foto Kanal 75