TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk åringsauktion udskudt til søndag

af | Nyheder

Teknikken bag den store svenske åringsauktion, Swedish International Yearling Sale, der skulle være afviklet i aften, driller og derfor har man nu udskudt auktion til søndag den 23. august.

At al begyndelse er svær må arrangørerne bag Swedish International Yearling Sale samt det nye auktionssite, Travera.nu sande.

Efter problemer med en testauktion i weekenden, mente man at tingene nu spillede som de skulle, men det var ikke tilfældet, og en halv time før den første åring skulle sælges besluttede man at udskyde auktionen til på søndag.

-Vi har hele tiden vidst, at vi havde meget lidt tid til at få alle ting på plads. Vi har fundet problemerne, som er rettet, men vores IT-leverandør har ikke haft mulighed for at teste fejlrettelserne nok til at vi kan gennemføre auktionen i dag.

-Sitet vil hvorfor være tilgængeligt, og det vil være muligt at lægge bud, men sluttiden for auktionen forlænges til på søndag, siger Emmelie Arneng, der er direktør i auktionsfirmaet.

Lige nu er der en video, der kører på sitet, hvor man gennemgår auktionens åringer.

Video kører øverst i højre hjørne og klik i ruden, og video åbner i stort vindue.

Link til auktionen – klik her