23 maj2014
Svendsen-succes på Åby
Mens arbejdet på at udvide banelegemet på Skive Trav står på, må banens trænere søge opgaver andre steder. I aftes tog Bent Svendsen turen til Åby Travet – og det lønnede sig.
I transporten havde Bent Svendsen Super Mario (Timberland) og Digital Binder (Super Photo Kosmos) – og Svendsen havde fundet gode opgaver til sine heste.
De var da også spillet til favoritter i deres respektive løb.
Super Mario med Åsa Svensson var til start i dagens indledende monteløb og vandt sikkert i 1.17.7/2640 m – præmie 25.000 SRK – odds 2,81 og derefter kunne Bent Svendsen selv bringe 3-årige Digital Binder til sejr efter føring i 1.16.9/2140 m – Odds 1.85
Det var anden start og anden sejr for den svenskfødte hest.