TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svendsen: Hun er Danmarks bedste!

af | Nyheder

Bent Svendsen er ikke i tvivl! I Flower Dust har han Danmarks bedste 3-årige hoppe!

Flower Dust med Bent Svendsen . Hesselborg Foto

Det var ingen overraskelse af Flower Dust (Love You) med Bent Svendsen vandt eftermiddagens 4. løb på Racing Arena Aalborg.

Det ville snarere have været en overraskelse, hvis hun ikke havde gjort det!

Ganske vist blev Flower Dust slået til en andenplads i sin debut af Frederik med Knud Mønster. Om det var et ærefuldt nederlag må fremtiden vise – det afgør Frederik.

Men denne eftermiddag var Flower Dust alene på banen og sejrede ukørt i 1.17.0a/2140 m  – 20 meter foran Fearless to Heaven med Kasper K. Andersen i 1.17.8.

-Så du Danmarks bedste 3-årige hoppe??

Det var ordene, da travservice efter løbene kontaktede Bent Svendsen.

Jo. Svendsen er glad og stolt over Flower Dust, som han ikke lægger skjul på, måske er den bedste hest han nogensinde har haft i sin træning.

-Jeg fik Flower Dust i træning da Peter Jensen holdt i fjor. Ejeren ville ikke have hende til start som 2-åring og slet ikke så tidligt som 3-åring. Derfor kommer hun først nu, siger Bent Svendsen.

Så overlegent vandt Flower Dust med Bent Svendsen. Foto Hesselborg Foto

-Jeg er overbevist om, at hun matcher de bedste hopper i F-årgangen, og det første store mål med hende er Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix.

-Hendes næste start bliver et 3-års løb i juni, og derefter Hoppe Prøven, siger Bent Svendsen.

Flower Dust er efter franske Love You og har amerikanske Muscle Hill som morfader.

Hun er moderens andet – og foreløbig bedste afkom.

Moderen, Burning Rain, der er ustartet, har en 4-årig hoppe, Exclusive Rain (Donato Hanover) der har startet fire gange og bedst har en andenplads i 1.17.1 og som har tjent 21.000 SEK.

For Bent Svendsen var det en god dag i Aalborg – ja i tre starter var han tæt på at blive Mr 100%.

Svendsen vandt også med Viktor Larsen-trænede Arkibal Tamsen (Ens Snapshot) og var en tæt nummer to med Uha Uha de Hess til D A D Flamingo (Sj’s Photo) med Gordon Dahl.

Også Jeppe Juel vandt to løb.

Først med Ole G. Nielsen-trænede Ege (Ens Snapshot), der førte fra start til mål og vandt sikkert i .117.5/2140 m og siden et Formløb med 13-årige Pelle Stensbæk (Ganymede), der trænes af Torben V. Pedersen i 1.19.5/2140 m.

I øvrigt havde Derby25’s eksperttipper Rene Kjær udpeget såvel Flower Dust som Ege som sikre vindere i dag!