TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svar på Hvem er det? – 23.04

af | Nyheder

Torsdagens foto-spørgsmål var ikke i den svære ende for læserne – langt de fleste kunne genkende parret.

Esterel Sunset med Flemming Jensen. Foto Burt Seeger

Derbyvinder, vinder af E3-kort,  nr. 2 i Gran Premio d’Europa som 4-åring og nr. 3 i Gran Premio Orsi Mangelli som 3-åring, verdensrekordholder og avlshingst.

Det er nogle af de overskrifter der kan bruges til ESTEREL SUNSET,  der er svaret på torsdagens fotospørgsmål.

Allerede som 2-åring viste Esterel Sunset sine store evner, og med såvel nationale som internationale topresultater som 3- og 4 års lå der en stor karriere foran ham.

Desværre holdt fysikken ikke til kravene og vi fik nok aldrig at se hans virkelig kapacitet.

Esterel Sunset var i det meste af karrieren trænet af Gordon Dahl med en afstikker til Erik Bondo i Italien.

Det blev i alt til 33 starter, der resulterede i 15 sejre, 3 anden- og 1 tredjeplads. Hans rekord 1.12.5 er sat som 3-års som vinder af E3-kort med Flemming Jensen i sulkyen, der også kørte Victor Victor-sønnen i de fleste starter.

Esterel Sunset har virket i avlen, men en dansk hingst er aldrig specielt efterspurgt af opdrætterne.

Hans bedste afkom er helbrødrene Sun Esterel 1.11.5 og Tip Esterel 1.11.3, der har vundet hhv. 17 og 16 sejre hver.

Dagens vindere, der hver får et spillebevis på 50 kroner til Derby 25 samt et lod til konkurrencen om frie følpenge hos Ens Snapshot eller Michael’s Turn er:

Anne Dodensig

Christian Mortensen

Dorthe Christensen.

Vinderne kontaktes på mail.

Vi takker for interessen  og er klar med et nyt fotospørgsmål senere i dag.