TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svar på – Hvem er det – 19.04

af | Nyheder

Hestene, der dystede i opløbet i Copenhagen Cup 1980 var der mange, der kunne huske.

Ideal du Gazeau med Eugene Lefevre vinder foran My Nevele med Walther Kaiser-Hansen. Fotoi Burt Seeger

I 1980 blev Copenhagen Cup afviklet efter Elitloppet, og da My Nevele med Walther Kaiser-Hansen ret sensationelt var blevet nummer to i både indledende heat (til Express Gaxe) og i finalen (til Ideal du Gazeau), var der lagt op til et forrygende Copenhagen Cup, hvor bl.a. Ideal du Gazeau, My Nevele og Express Gaxe, der var blevet nummer tre i finalen deltog.

Ideal du Gazeau med Eugene Lefevre viste sig atter bedst, mens My Nevele med Walther Kaiser-Hansen igen besatte en andenplads. Express Gaxe med Gunnar Axelryd blev nummer tre.

Ideal du Gazeau, der ved sejren i Copenhagen Cup var seks år gammel, var i en årrække en af verdens allerbedste heste, og udover sejren i Elitloppet og Copenhagen Cup (som han også vandt i 1982 og var nummer to i 1981) blev til yderligere en sejr i Elitloppet, to sejre i Prix d’Amerique og ikke færre end tre sejre i The International Trot (VM-løbet) samt en række andre storløb i såvel Frankrig som rundt i Europa.

Blandt de rigtige besvarelser har vi trukket følgende vindere, der hver vil modtage et spillebevis på 50 kroner til Derby25.dk og desuden hver have et lod til konkurrencen om frie følpenge til enten Ens Snapshot eller Michael’s Turn.

Og vinderne er :

Henrik Fahlen

Jørgen Pedersen

Vibeke Nørlem Larsen

Tillykke til vinderne – og stor tak til alle, der legede med.

Vi er klar med nyt fotospørgsmål senere i dag.