TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svar på Gæt en hest/Hvem er det – 07.04

af | Nyheder

Tirsdagens foto var – at dømme efter alle de rigtige besvarelser – i den lette ende for 99% af deltagerne.

99% af besvarelserne havde det rigtige svar – nemlig avlshingsten Pay Dirt.

Pay Dirt – en af De Tre Musketerer i dansk traveravl, der hvert år hædres på Skive Trav.

Amerikanskfødte Pay Dirt kom til Danmark i 1969, og det var ikke alle, der syntes at Opdrætterforeningen havde gjort et specielt godt indkøb af den nye avlshingst, der ikke var særlig høj.

Netop Pay Dirts størrelse fik en spøgefugl til at indrykke en annonce i Væddeløbsbladet, der på den tid var et blad, der udkom to gange om ugen.

I annoncen stod:

Gravhund bortløbet. Lyder navnet Pay Dirt!

Men Pay Dirt lod sig ikke gå på af den modtagelse, og gennem sine afkom manifesterede han sig som en af Europas mest betydende avlshingste.

14 gange blev Pay Dirt dansk avlschampion – han avlede fem vindere af Dansk Trav Derby og hans allerbedste afkom var legendariske Tarok.

Pay Dirt virkede i dansk avl fra 1969 – 1990.

Udover det rigtige svar på Pay Dirt, var der bud på Joe’s Pride, Speedy Herve, Richthofen og Frisky Frazer.

Tirsdagens foto-konkurrence topper med hensyn til antal deltagere i vor konkurrence.

Vi håber I fortsat har lyst til at gætte med, når vi senere i dag kommer med et nyt foto-spørgsmål.

Dagens tre vindere, der er fundet ved lodtrækning blandt de rigtige besvarelser, og som hver modtager et spillebevis på 50 kroner til Derby25 og ligeledes er med i konkurrence om fri følpenge ved  avlshingsten Dominion Beach – udsat af Stutteri Shadow er:

Søren Rodkjær

Camilla Borg-Linnet

Karina Johansen.

Vinderne kontaktes pr mail.