TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svar på Gæt en hest – 03.04

af | Nyheder

Ingen af de læsere, der indsendte svar i fredagens foto-konkurrence, var i tvivl om, at det var en Bent Svendsen-hest vi efterspurgte, men hvem var det?

Fredagens konkurrence gav hovedbrud mange steder, og der var bud på ikke færre end 17 forskellige heste.

Men det var Duka Moseby, der var på fotoet.

Duka Moseby med Bent Svendsen ved debutsejr den 23. april 2018.. Hesselborg Foto

Duka Moseby (The Liquidator) hos Bent Svendsen var en meget talentfuld hoppe, der vandt i flotte 1.12.9a/1640 m som 3-åring i Aalborg.

Der var store forventninger til hendes 4-års sæson og i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix var hun blandt favoritterne, men sluttede på en femteplads.

Denne start blev hendes sidste i karrieren, for efter løbet viste det sig at hun havde pådraget sig en alvorlig gaffelbåndsskade.

Karrieren var slut efter 18 starter, hvor det blev til 6 sejre og 5 andenpladser, en indtjening på 123.350 kroner og 1.12.9 sat som 3-års, som nævnt.

Dagens tre vindere, der er fundet ved lodtrækning blandt de rigtige besvarelser, og som hver modtager et spillebevis på 50 kroner til Derby25 og ligeledes er med i konkurrence om fri følpenge ved  avlshingsten Dominion Beach – udsat af Stutteri Shadow er:

Christina Jacobsen

Ole Bender

Lasse Christensen

Vinderne bliver kontaktet på mail.