Svar – fotokonkurrence 10.03.22
Torsdagens foto var der mange, der kunne gætte.

Det var nemlig Erling med Steen Juul, der var svaret i torsdagens konkurrence.
Det havde Mette Rygård klart for sig – men hun har så også den fordel, at hun har passet Erling i stalden hos Henrik Thomsen, hvor Great Challenger-sønnen var i træning det meste af sin karriere.
Erling, der var efter Great Challenger – Jobie Ana, startede blot 26 gange, men vandt 7 sejre, heriblandt Grand Circle 3 års Championatet. Den satte rekord 1.13.7 og tjente i alt 494.833 kroner,
Som 2-åring satte Erling, der ejedes Heide Racing, verdensrekord med 1.14.6a/2000 m på Charlottenlund Travbane. Den rekord står ifølge Travrondens liste fortsat.
Erling fik store problemer med benene, og et forsøg på comeback i fjor mislykkedes og i august blev den aflivet.
Mette Rygård var dagens vinder af et spillebevis på 50 kroner til Derby25,
Ny foto-konkurrence klokken 11.00.