TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svante Båths løb

af | Nyheder

Det er vist ikke meget forkert at kalde E3-finalen, kort for hingste for Svante Båths løb. Seks gange har han nu vundet løbet, der første gang blev kørt i 1997. Og så vandt en Båth-trænet også hoppe-afdelingen.

Svante Båth var manden i fokus i E3-løbene på Romme. Foto Kanal 75

Solvalla-træneren Svante Båth har ikke færre end 191 heste på sin træningsliste, og langt den overvejende del er 3 år og yngre.

Blandt tre-åringer stikker Coin Perdu ud – også selv om den løb ind i sit første nederlag i forrige uge.

Fem af de 45 tre-åringer, som Svante Båth har i træning, har allerede vundet over 1 million kroner.

To af dem rundede millionen lørdag eftermiddag, da de vandt hhv. E3 finalen, kort for hingste E3-finalen, kort for hopper – hver med en førstepræmie på 925.000 SEK.

Mens Calamara’s Girl (Raja Mirchi), der sejrede for Erik Adielsson i 1.11.4a/1640 m, var blandt favoritterne hos hopperne . hun gav 6 gange pengene igen, så var det en stor overraskelse at Capitol Hill (Muscle Hill) med Ulf Ohlsson kunne vinde hingstene opgør. Den gav odds 33,40.

Capitol Hill (midt i banen) vinder karrierens første sejr i E3-finalen. Foto Kanal 75

Capitol Hill havde aldrig sejret – den havde bedst opnået seks andenpladser, men nu kom karrierens første sejr, og så i et løb med en lille million i førstepræmie!!

Svante Båth var godt spændt for til hingstenes opgør, idet han udover Capitol Hill også sendte Van kronos med Erik Adielsson og Global Unlimited med ôrjan Kihlström til start.

Af disse klarede Van Kronos sig bedst ved at besætte tredjepladsen i 1.12.0, mens Global Unlimited galoperede.

Favorit i E3-finalen, hingst var Executive Caviar med Joakim Løvgren, men parret blev sat af fra start og havnede bagest i feltet. Trods en god afslutning rakte indsatsen blot til en sjetteplads i 1.12.1.

Sejren med Capitol Hill var Svante Båths sjette i E3, kort for hingste, mens det faktisk var første gang han vandt hoppe-afdelingen.

E3-løbene har været afviklet siden 1997.