Svanstedt rundede millionen
I USA er Åke Svanstedt ved at have stalden oppe i omdrejninger, og søndag rundede stalden den første million i indkørte præmier i år.
Åke Svanstedt var selv taget til Buffalo Raceway, der ligger højt oppe i staten New York mod den canadiske grænse. Her blev der kært to afdelinger i New York Sire Stakes. Svanstedt var til start i dem begge med afkom efter RC Royalty,
Det blev til sejr med The Royal Harry, der vandt i 1.14.1, mens Do the Deal blev nummer tre i 1.14.1.
Svanstedt indkørte i alt 37.450 dollars i de to løb
Staldens førstemand, Lucas Wallin var blevet sendt til Pocono Downs i Pennsylvania med 4-årige Centurion AM (SJ’s Caviar), og parret sejrede i 1.14.3 – præmie 8.000 dollars.
Stald Åke Svanstedt har nu indkørt 1.002.497 dollars i USA og har vundet 30 sejre i 161 starter.
Åke Svanstedt har vundet 17 sejre i 75 starter.
At Resolve i Elitloppet var nummer to i såvel forsøg som i finalen og tjente omregnet 155.000 dollars, regner amerikanerne ikke med i deres statistikker!