TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svanstedt og Takter

af | 1. jun 2014 | Nyheder

Svensk storslem i de to finaler i New Jersey Sire Stakes i nat på The Meadowlands – Svanstedt og Takter vandt hver sin afdeling.

Heaven's Door med Åke Svanstedt er nu verdens hurtigste 3-årige hoppe med 1.09.6. Lisa Photo

Heaven’s Door med Åke Svanstedt er nu verdens hurtigste 3-årige hoppe med 1.09.6. Lisa Photo

Nu er han ikke længere AKE – men ÅKE – i USA – amerikanerne har lært sig, at ”grøn kusk” – hedder Åke Svanstedt – og de kommer givetvis til at høre mere og sige det mere i fremtiden.

I aftes var Åke Svanstedt i sulkyen bag Heaven’s Door – en hoppe efter Muscle Hill – Girlie Touch v. Conway Hall, der ejes af svenske Mellby Gård – i finalen i New Jersey Sire Stakes for 3-årige hopper.

Efter føring fra start blev det til en sikker sejr i fornemme 1.09.6!

Det er årets hidtil bedste notering af en 3-årig hoppe.

Der var 50.000 dollars i førstepræmie.

Heaven’s Door kostede som åring 90.000 dollars – i fjor, hvor hun blev trænet af Ross Croghan, startede hun fire gange uden at vinde løb. Nattens sejr var hendes første og Heaven’s Door ar nu tjent 100.255 dollars.

Sejren var nummer fem i 12 starter til Team Svanstedt, mens det var Åke Svanstedts syvende kuskesejr i 28 starter.

Takters musketerer

Trixtion med Jimmy Takter vandt for tredje gang i træk. Lisa Photo.

Trixtion med Jimmy Takter vandt for tredje gang i træk. Lisa Photo.

Jimmy Takter har mindst tre hingste, som kan betegnes som Hambletonian-favoritter.

Fredag vandt såvel Father Patrick som Nuncio på The Meadows og i nat var det Trixton, der gik til tops til The Meadowlands.

Trixton (Muscle Hill –Emilie Cas El v. Garland Lobell), der med 360.000 dollars var årgangens dyreste som åring, tog en let sejr i 109.7 – det var tredje sejr i træk.

Trixton er årgangens hidtil hurtigste med 1.09.2

Som Heaven’s Door er den også svenskejet, idet Stall Zets amerikanske selskab, Brixton Medical findes i ejerkredsen.

Hingsteafdelingen var i øvrigt en stor triumf for Muscle Hill, der var fader til de tre første over mål.