TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svanstedt-hoppe nu verdens hurtigste 2-åring i år

af | Nyheder

Special Way med Åke Svanstedt vandt fredag eftermiddag, lokal tid en afdeling i Blue Grass-serien for 2-årige hopper på The Red Mile i verdens hidtil bedste tid for en 2-årig traver i år – uanset køn – 1.09.6.

Spedial Way med Åke Svanstedt på vej mod sejren i 1.09.6

Special Way, der er efter Walner og ud af Special Hill v. Muscle Hill, kom til start på The Red Mile med 4 sejre og en andenplads i seks starter og en vinderrekord på 1.09.8 – sat ved sejr i finalen i Kentucky Champion Series den 18. september på The Red Mile.

Special Way med Åke Svanstedt var da også favorit og fra spor 1 kunne hoppen, der dejes af Brittany Farms og Marvin Katz tage spids, og holde den let og ubesværet til målstregen var passeret.

Special Way afsluttede efter 1.07 de sidste 400 meter og sejrede i 1.09.6 med 2.25 længder til Walner Payton (Walner) med Dexter Dun/Chris Ryder i 1.09.8, mens Secret Volo (Walner) med Brian Sears/Marcus Melander besatte tredjepladsen i 1.10.2.

Åke Svanstedt (skjult) viser Bo Westergaard skoningen på Special Way

For den danske gruppe i Lexington var denne sejr lidt speciel, fordi vi dagen forinden havde fået lov til at tage Special Way i nærmere øjesyn hos Åke Svanstedt.

Svanstedt forklarede bl.a. om den specielle skoning han havde givet hoppe, men en halv forsko og halve bagsko udvendigt, for at hoppe skulle kunne komme fri.

Og det må man sige er lykkes.

Med dagens præmie på 59.000 dollars har Special Way nu tjent 384.975 dollars og er ikke blot den hurtigste 2-åring i verden i år, men den mest vindende hoppe – kun overgået af hingsten Oh Well, der vandt The Mohawk Million sidste lørdag.

De to andre afdelinger i Bluegrass-serien vandtes af hhv. Railee Something (International Moni) med David Miller/Chris Ryder og Mambacita (Tactical Landing) med David Miller/Tony Alagna i 1.10.5.

Lørdag eftermiddag er det 3-åringernes tur.