TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svært for danskerne i Frankrig

af | Nyheder

De to danskejede travere, Thunder Peak og This is It har ikke de store startmuligheder i Frankrig, men 2. Påskedag kom de omsider til start i et løb i Cherbourg.

Nordisk Vabenes Thunder Peak havde ikke startet siden den 6. februar, mens Panamera Racings This is It var i ilden den 19. februar.

2. Påskedag startede de i et 2550 m autostart-løb på banen i Cherbourg.

Thunder Peak med Pierre Levesque klarede sig bedst af den danske duo, idet den kom i mål som nummer otte i 1.13.6, mens This is It med Sebastian Ernault galoperede og blev diskvalificeret.

Løbet blev et svensk opgør, idet Owen face med Tony Le Beller fra Kolgjini-stalden sejrede i 1.12.8 foran Dominator med Sebastian Baude i 1.12.9 – den trænes af Bjørn Goop.

Der var 30.000 Euro i smalet præmiesum med 13.500 Euro til vinderen.

Næste startmulighed for Thunder Peak er den 29. april i Argentan, mens This is It nok har størst chance for at komme til start i et monte-løb på Vincennes den 9. maj.