Trento, der i efteråret blev solgt til Norge, indledte 2016 på bedste vis med en overlegen sejr på Bergen Travpark.
Det er den norske træner Kenneth handeland, der har købt Trento (ENS Snapshot), og han startede den første gang den 28. december, hvor det blev til en andenplads, slået af en 14:10-favorit.
I aftes var Trento i storfavorittens rolle, idet den var spillet ned til 16:10 og den svigtede ikke spillernes forventninger og vandt en suveræn sejr for Kenneth Handeland i 1.16.6/2140 m – præmie 12.000 NOK.
På andenpladsen var det også dansk ved Tristan Dalimo i 1.17.9 – præmie 6.000 NOK.