TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Suveræn sejr i Østrig

af | Nyheder

Der var kun en hest på banen i det 132. Ôsterreichisches Traber-Derby – Wotan Casei med Gerhard Mayr, der kom i mål 4,2 sekunder (på distancen) før nummer to!

-Godt nok troede jeg på, at jeg havde en god chance, men at vi skulle kunne vinde så overlegent – det havde jeg ikke troet.

Østrigs championkusk Gerhard Mayer vandt søndag eftermiddag sin anden Derbysejr – og den mest overlegne i nyere tid – og det havde han ikke lige set komme.

Alene på målfoto – Wotan Casei

For der var kun en hest på banen. Wotan Casei (Alesi OM), der efter et løb i dødens på førende Wolphi Austria med Johan Untersteiner gled til spids med 600 meter tilbage – og nærmest lagde lysår ned til de trætte forfølgere.

På en regnvård bane skar Wotan Casei  med Gerhard Mayer målstregen i 1.17.5/2600 m – totaltid 3.21.4 – mens nummer to, Donna Rapide (Daguet Rapide) med Christoph Fischer kom i mål på totaltiden 3.25.6 – altså 4.2 sekunder senere – kilometertid 1.19.1 – det var i øvrigt en af løbets mindst spillede heste til 1.217:10!

Johan Untersteiner sluttede på en femteplads med Wolphi Austria i 1.19.4 – præmie 2.500 Euro.

Wotan Casei, der fik 30.000 Euro for sejren, tog årets fjerde sejr i seks starter.

Den er som nævnt efter italienske Alesi OM, der en overbnag var opstaldet her i Danmark. Moderen til Wotan casei er Tosca Casei, der har Toss Out som fader. Hun var selv en god hoppe, der satte rekord 1,.13,.2 og tjente 19.751 Euro.

Gerhard Mayer vandt også dagens hurtigløb, Grosser Preis der Stadt Wien med franskfødte Vrai Lord (Meaulnes du Corte) i 1.13.9a/1600 m.