TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Suveræn monté-vinder

af | Nyheder

Frankrigs største montéløb for 4-åringer, Grand Prix du President de la Reublique blev suverænt vundet af hoppen Draft Life med Eric Raffin i sadlen i ny løbsrekord 1.12.8/2850 m volte.

Det var efter devisen – fang mig hvis I kan, at Draft Life (Ubriaco) med Eric Raffin søndag eftermiddag vandt Grand Prix du President de la Reublique med en førstepræmie på 108.000 Euro.

Draft Life, der ejes og trænes af Louis Baudron, blev sendt til spids, da der manglede cirka 1800 meter og så øgede den bare afstanden ned til feltet.

Draft Life med Eric Raffin

Draft Life sejrede i ny løbsrekord 1.12.8/2850 m – den gamle rekord var på 1.13.0 – på andenpladsen fulgte endnu en hoppe, Dawana (Ready Cash) med Anthony Barrier i 1.13.6, mens Dragon du Fresne (Saphir Castellets) med Mathieu Abrivard besatte tredjepladsen, også i 1.13.6.

Løbets favoritter, Darling de Reux og Django Riff galoperede begge og blev diskvalificeret.

Det var blot anden start i monte for Draft Life – første gang galoperede hun, men denne gang var der ingen problemer med at holde sig i trav.

Draft Life har ved flere lejligheder vist, at hun hører til i årgangens absolutte top.

Hun var således nummer to i Criterium des 4 Ans og nummer fire i Criterium des 3 Ans.

Draft Life er klart bedste afkom efter Ubriaco (Kaisy Dream).