TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Surt – meget surt

af | Nyheder

Publikum var begyndt at klappe – Vagn Honum havde speaket den i mål- og så pludselig gik det helt galt for Trust Boom Bay med Ken Ecce, der galoperede i sikker føring – på vej mod sejren i Grand Prix Consolation.

Trust Boom Bay (Trophy Catch) har altid vist stor hurtighed, men også galoperet meget

Men i dag så det ellers ud til at hestens nye træner Dennis Olsen havde fundet den rette balance.

Trust Boom Bay tog nemlig pynten af førende Takeabove med Birger Jørgensen og ind i opløbssvinget gik Trust Boom Bay afgørende frem.

Den lignede en klar vinder ned gennem opløbet – men så – 50-75 meter fra målstregen – på et tidspunkt, hvor de nærmeste konkurrenter vel var 10-15 meter bagved, mistede Trust Boom Bay rytmen i travet og rullede over i galop. OG så var han ude af afgørelsen.

– Utroligt ærgerligt, men han tåler tilsyneladende ikke at blive holdt i gang, fortæller hestens træner Dennis Olsen. – Hesten gik ellers forrygende – vi kørte ham uden forsko og i lukket hovedlag, og jeg som alle andre troede jo at sejren var hjemme. Men – vi ved det jo godt i væddeløb skal man over målstregen før sejren er i hus. Det er jo ikke som i USA, hvor han havde fået lov til at beholde førstepladsen.

Trust Boom Bay havde vundet i en tid omkring 1.15.3a/2360 – nu vandt Take it All Easy (Quite Easy) med Rene Kjær i 1.15.6a.

Take it All Easy trænes af Kaj Jensen, og ejes af Kolin Stable og JVBs formand, Lindhardt Jensen. Den er opdrættet af Bo Jondahl.

Take it All Easy skiftede ejer på Derbyauktionen 2011 for 85.000 kroner.

Take it All Easy sejrede sikkert i Consolationløbet da Trust Boom Bay galoperede. Ole Hindby Foto

Take it All Easy sejrede sikkert i Consolationløbet da Trust Boom Bay galoperede. Ole Hindby Foto