TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Supertirsdag: I kø for at være med

af | 17. okt 2023 | Nyheder

Aldrig tidligere har der været så stor interesse for at komme til start i travsportens største løb for 2-åringer, Dansk Opdrætningsløb. I eftermiddag køres der fire kvalifikationsløb på Charlottenlund Travbane.

Kungfufighting med Jan Dahlgaard er årgangens hidtil mest vindende hest efter sejren i Jydsk 2-årings Grand Prix. Foto Ole Hindby

I 1896 blev det første Dansk Opdrætningsløb kørt på Charlottenlund Traverbane.

Der er således masser af historik i netop dette løb, der er det ældste i Danmark – om end det var lagt i mølpose en overgang – men det er 80-90 år siden.

I nyere tid har det ind i mellem været tynde felter i Dansk Opdrætningsløb, men i de senere år har det været nødvendigt at køre kvalifikationsløb – de to seneste år har der været kørt tre kval-løb, men i år har der været så mange anmeldte, at det er blevet til fire kvalifikationsløb.

Fra hvert løb er de to bedst placerede sikret startplads i Opdrætningsløbet – desuden de to tredjeheste, der står bedst i Pointberegningen.

De to sidste pladser går til de to heste, der topper pointberegningen – det er Kungfufighting og Kobra Shadow – hvis de ikke kvalificerer sig i eftermiddag.

Gør de begge det, så går pladserne til de to tredjeheste, der i første omgang ikke fik plads.

Vi kan af og til glemme at travløb og handler om travavl – og ikke kun spil eller store pengepræmier.

Vi har derfor set på afstamningerne på de startmeldte heste.

Hvem har de som far – og som morfar.

20 avlshingste er repræsenterede som fædre.

Dominion Beach

Dominion Beach er den hingst, der har flest afkom – nemlig 5 fordelt med 2 hopper og 3 hingste/vallakker.

Wishing Stone følger efter med 4 afkom (1 hoppe/3 hingste)

Googoo Gaagaa – 3 afkom – alle hopper

Great Challenger – 3 afkom – 2 hopper – 1 hingst.

Følgende har to afkom:

Cash and Go (1/1)

Donato Hanover (1/1)

Følgende har et afkom:

Ravenna, Muscle Mass, Maharajah, Prodigious, Nuncio, Cash Gamble, Forever Peace, One Too Many, Brillantissime, Dontpaytheferryman, Broad Bahn, Express Bourbon, Django Riff, Ens Snapshot.

Morfædre:

Ikke færre end 24 forskellige hingste er morfædre.

Her topper Viking Kronos med 4 afkom, Dream Vacation har 3, Credit Winner og The Liquidator har hver to afkom.

Rene Kjær har på Bet25 følgende tips til eftermiddagens løb – klik her

Baneprogrammet til løbene, der starter klokken 16.00, kan downloades på dette link – klik her

Pointberegningen er indeholdt i Lundens baneprogram