TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sunbeam i sæsondebut

af | Nyheder

I eftermiddag sæsondebuterer Hoppe Derbyvinderen Sunbeam med Nicolaj Andersen på Charlottenlund Travbane. Lunden er i eftermiddag værter for Nordisk Onsdag.

Hoppe Derbyvinderen Sumbeam sæsondebuterer i eftermiddag

Hoppe Derbyvinderen Sunbeam sæsondebuterer i eftermiddag

Sunbeam, der ejes og trænes af Jan Kramer, havde en flot sæson i fjor, hvor Dream Vacation-datteren ikke blot vandt Hoppe Derby, men også  Aalborg Hoppe Championat.

I alt vandt Sunbeam 5 sejre i 9 starter og tjente ikke mindre end 617.150 kroner.

I eftermiddag sæsondebuterer hun i 4. løb med Nicolaj Andersen i sulkyen.

– Jeg tror ikke man skal forvente det helt store af hende, Spor otte og første gang ude, er jo ikke lige to ting, der sammen taler for sejr, siger Nicolaj Andersen.

– Sunbeam er trænet roligt henover vinteren af Jan Kramer, og for nogle uger siden kørte jeg hende i et rutineløb på Falster, hvor hun gik pænt. Siden har vi haft hende på Skovbo, hvor hun trænede udvendigt på en af mine heste, og igen gjorde Sunbeam et godt indtryk.

– Vort første store mål med hende er DM for Hopper på Fyens Væddeløbsbane den 15. juni, og vi håber at få hende til start to gange inden da, siger Nicolaj Andersen videre.

Udover Sunbeam skal Nicolaj Andersen også køre Jørn Laursens Primas.

– Spor 12 er ikke godt og resultatrækken ser ikke for fin ud, men Jørn har sagt til mig, at hesten er i god  form, men har været meget uheldig, sier Nicolaj Andersen.

I aftes var Nicolaj Andersen til start på Jägersro med Trust Boom Bay, der galoperede.

– Det var en kuskefejl – bestemt ikke hestens skyld. Jeg tror, at det er en hest vi får meget glæde af henover sæsonen, slutter Nicolaj Andersen.

Du kan downloade baneprogrammet til Lundens løb på dette link – klik her