TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Successen fortsætter for Futte-Mor

af | Nyheder

Futteflagfis vandt i går sin fjerde sejr på stribe.

Futteflagfis vinder for Gordon Dahl. Foto: Hesselborg Foto

En af denne vinters heste i dansk travsport er afgjort Futteflagfis, der er opdrættet og ejet af Skive-amatøren Kathrine M. Olsen, som også selv står for den daglige træning af Laughing Stock-sønnen.

Med Gordon Dahl i sulkyen vandt Futteflagfis i gÃ¥r pÃ¥ Racing Arena Aalborg sin fjerde sejr pÃ¥ stribe i tiden 1.14,2a/2060 meter og passerede samtidig 250.000 kroner i indkørte præmier – men hvad er egentlig forklaringen pÃ¥, at “Futte” har udviklet sig til en sejrshest?

-Tja, han er vel bare vokset med opgaverne og er blevet ældre og klogere, siger Kathrine Olsen alias “Futte-Mor”.

-Det er noget René Kjær har fundet på. Herhjemme hedder Futteflagfis aldrig andet end Futte!

-Jeg har ikke ændret på noget i træningen. Vi har faktisk aldrig været i tvivl om, at det var en OK hest, men han har faktisk bare altid passet sin træning. Morten Friis har også altid sagt at Futteflagfis er god, men han sagde da i går, at han er chokeret over HVOR god den er!

-Tidligere havde jeg Futteflagfis derhjemme, men efter en skilsmisse har han siden sidste sommer stået ude ved Morten Friis, hvor jeg selv kommer og træner ham. Morten kører ham faktisk kun når han skal gå hurtigarbejder ellers står jeg selv for alle intervaller og anden træning.

Klar til større opgaver?
Med tanke pÃ¥ Futteflagfis’ seneste præstationer er det nærliggende at vende næsen mod Sverige, hvor der trods alt er væsentlig højere præmier at køre om, og især pÃ¥ denne Ã¥rstid er konkurrencen til at tage at føle pÃ¥.

-Vi har da talt flere gange om at starte ham i Sverige, men er ikke nået dertil endnu. Det er i givet fald udelukkende Mortens beslutning hvis han kan finde et fornuftigt løb, men der er ingen aktuelle planer, siger Kathrine.

-Nu fÃ¥r han lige en pause og sÃ¥ tager vi den derfra. Futteflagfis har faktisk næsten aldrig fÃ¥et noget foræret i løb og vil sikkert ha’ godt af et par ugers pause.

Helbror eller -søster i støbeskeen
Efter Futteflagfis har Olympia Hanover (Southall Hanover) – som ogsÃ¥ er mor til en anden sejrshest, Danger Dynamite (1.13,2a-253.000 kr) – fÃ¥et fire afkom: Hutlihutshesalady (hp. e. From Above US), Ice Cold Bitch (hp. e. Laughing Stock), Knightofthehill (h. e. Dominion Beach) og sidste Ã¥r et hingstføl efter Laughing Stock.

-Føllet skulle egentlig ha’ heddet Lille Flagfis, men det blev ikke til noget, sÃ¥ det blev i stedet Lillebitdangerous, fortæller Kathrine.

-Olympia Hanover kom ikke i fol i fjor, men går i år igen til Laughing Stock. Blodet passer tilsyneladende helt perfekt til hende, så der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen.

Hutlihutshesalady ejes og trænes af Camilla Meier, mens Ice Cold Bitch er i træning hos René Feltheim. Sidstnævnte er endnu ustartet.

-Hutlihutsheslady har foreløbig to andenpladser i tre starter, men den har været uheldig hver gang, så det skal man ikke lægge så meget i. Det er faktisk ikke nogen dårlig hest, siger Kathrine, som selv har Olympia Hanovers to yngste afkom.

-Knightofthehill oprindeligt skulle ha’ heddet noget helt andet: Kukkukkinøjsergøj, men det blev ikke godkendt i DTC! Han er i øvrigt lige blevet opereret for en mus.