Det lykkedes ikke nogen af de dansktrænede heste, der onsdag aften var til start på såvel Åby som Solvalla at vinde løb.
På forhånd tegnede det ellers godt.
På Åby var Fortnite med Jeppe Juel og Haut Doctor med Flemming Jensen favoritter i V86-5 og Marc Bæk Nielsens Honor med Flemming Jensen favorit i V86-7, mens Gordon Dahls Herbie med Mats E. Djuse var favorit i 4. løb på Solvalla.
Ingen af dem vandt, men både Fortnite og Honor besatte tredjepladser – en tredjeplads blev det også til for Flemming Jensen med Targaryan. Øvrige dansktrænede heste fik mindre placeringer.
På Solvalla galoperede Herbie ind i første sving og var dermed ude af løbet.
Fra Solvalla tager vi med, at rejsekammeraten Forever Ice med Mats E. Djuse aldrig fik frit løb og sluttede på en sjetteplads.
Den er værd at huske til næste start.
I alt hentede de dansktrænede heste tilsammen præmier for 72.500 SEK.
I V86-spillet var det outsidere, der prægede resultatlisten, og gevinsten for 8 rigtige blev på 1.718.928 kr, 7 rigtige 5.985 kroner og 6 rigtige 311 kroner.